Skadedyr

Skadedyr i hjemmet kan være både generende og i nogle tilfælde sundhedsskadelige. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt og tage de rette forholdsregler, hvis du opdager dem. Nedenfor finder du information om nogle af de mest almindelige skadedyr i boliger samt råd til, hvordan du kan forebygge og bekæmpe dem.

Sølvkræ

Beskrivelse:
Sølvkræ er små, sølvskinnende insekter, som ofte ses i badeværelser, kældre og andre fugtige områder. De er ufarlige for mennesker, men kan være et tegn på for høj luftfugtighed i boligen. Sølvkræ lever af organisk materiale som støv, papir, madrester og skimmelsvamp.

Forebyggelse og bekæmpelse:

  • Sørg for god ventilation i badeværelser og kældre.

  • Reparer eventuelle utætheder og fjern fugtkilder.

  • Støvsug og rengør regelmæssigt for at fjerne fødekilder.

  • Ved større problemer kan man anvende fælder eller insektspray beregnet til sølvkræ.


Møl

Beskrivelse:
Der findes primært to typer møl, der kan skabe problemer i hjemmet: klædemøl og fødevaremøl.

  • Klædemøl angriber især uldtøj, tæpper og andre tekstiler, hvor larverne lever af naturfibre.

  • Fødevaremøl findes typisk i tørvarer som mel, gryn, nødder og ris.

Forebyggelse og bekæmpelse:

  • Opbevar madvarer i tætsluttende beholdere.

  • Gennemgå skabe og skuffer for angrebne varer og kassér alt, hvor der ses tegn på møl eller larver.

  • Rengør skabe grundigt og støvsug revner og sprækker.

  • Ved tekstilangreb kan tøj og tæpper fryses ned i 48 timer eller vaskes ved høj temperatur for at dræbe larverne.

  • Brug eventuelt mølfælder til at opdage og begrænse bestanden.

Duer

Beskrivelse:
Duer kan hurtigt blive et problem i boligområder, da de bygger reder på altaner, i træer og på bygninger. Reder og fugleklatter kan tiltrække skadedyr og medføre lugtgener samt risiko for sygdomssmitte.

Forebyggelse og bekæmpelse:

  • Foreningen beskærer løbende træer for at begrænse mulighederne for redebygning.

  • Beboerne opfordres til løbende at kontrollere altanbeplantning, altankasser og afskærmninger for at sikre, at duer ikke bygger reder dér.

  • Fjern begyndende redebygning med det samme for at forhindre, at duerne etablerer sig.


Mus

Beskrivelse:
Mus kan finde vej ind i boligen gennem selv meget små åbninger. De gnaver i træ, plastik og ledninger, hvilket kan forårsage skader. Derudover kan de sprede sygdomme gennem deres ekskrementer.

Forebyggelse og bekæmpelse:

  • Tæt revner og sprækker omkring rør, døre og fundament.

  • Opbevar madvarer i lukkede beholdere, og undgå at efterlade madrester.

  • Hold køkken og spisekammer rent og ryddeligt.

  • Brug fælder til at fjerne mus – både slagfælder og levende fælder kan anvendes.

  • Ved større angreb kan det være nødvendigt at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.


Rotter

Beskrivelse:
Rotter udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan sprede sygdomme til både mennesker og husdyr. De kan desuden forårsage store materielle skader. Rotter færdes ofte i kloaksystemer, men kan også finde vej ind i boliger, kældre og skure.

Vigtigt:
Rottebekæmpelse må kun udføres af autoriserede fagfolk.

Hvis du opdager rotter eller tegn på rotter, skal du straks kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen står for den lovpligtige bekæmpelse og vil sende en rottebekæmper ud.

Husk – det er forbudt at fodre fugle mv. på foreningens område