Varme & ventilation
Aflæsning af varme
Vi får aflæst varme en gang årligt den 31. december. Forbruget aflæses automatisk af ISTA.
Fordelingsregnskab indeholdende oplysninger om din andel af det samlede varme- og vandforbrug udsendes årligt til alle medlemmer.
Eventuel efter-/tilbagebetaling i forbindelse med varmeregnskabet vil blive reguleret over den næstfølgende opkrævning.
BEMÆRK
Da fællesudgifter og varme- og vandudgifter følger lejligheden, vil efter-/tilbagebetaling, som hidrører fra tidligere ejer(e), blive påført opkrævningen til den, der er noteret som ejer på det tidspunkt, hvor efter-/tilbagebetaling berigtiges .
Det løbende forbrug kan følges via log ind på ISTA’s hjemmeside med det brugernavn, som ISTA har oplyst ved indflytning.
Aflæsning af el
Du kan frit vælge leverandør og afregne el-forbruget med den pågældende leverandør.
Aflæsning af el foretages automatisk af det selskab, som er valgt.
Ventilation
Ejendommen er forsynet med et centralt ventilationssystem, som kører i døgndrift.
For at sikre et sundt indeklima og for at undgå skimmelsvamp er det vigtigt, at ventilen på badeværelset ikke lukkes.
Emfang i køkken er ligeledes tilsluttet det centrale ventilationsanlæg.
Nyt emfang skal derfor være forberedt til “centralsug” (dvs. uden motor)