Spørgsmål vedr. varmeinstallation på badeværelse

radiator, heating, flat radiators-250558.jpg

Bestyrelsen har ved en nylig dialog med ISTA kunnet konkludere, at der i forbindelse med overgang til fjernaflæste målere i 2019 er sket en fejlregistrering for visse lejligheder.

Det drejer sig om, at der på nogle ejeres varmeregnskaber fremgår en særskilt post, kaldet Badeværelse, Gulvvarme, se siden ’Dine Boligdata’, uden at ejerne har nogen egentlig decideret – vandbåren – gulvvarmeinstallation på badeværelset.

Hvis man kun har den oprindeligt installerede varmekilde i form af radiator med målerenhed – eller kun har installeret elektrisk gulvvarme, skal man IKKE betale for posten Badeværelse, Gulvvarme.

For at sikre at ejendommens varmeforbrug fordeles korrekt, og varmeregnskaberne fremover bliver retvisende for hver enkelte ejer, har bestyrelsen brug for nedenstående oplysninger om varmekilden på badeværelset i den enkelte lejlighed. Oplysningerne vil blive videreformidlet til ISTA.

Udfyld venligst nedenstående skema INDEN 15. september 2022 og tryk på “Send”

Er du i tvivl om hvilken varmeinstallation du har, kan du kontakte BW Service/Jesper på telefon 2620 3900.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

August 2022